CSR

Vi føler os forpligtede til at yde den bedste juridiske rådgivning og hjælpe, hvor vi kan.

​I Lindhardt Steffensen Advokater arbejder vi ud fra en grundtanke om ”kvalitet og omtanke – det forpligter”. Vi føler os forpligtede til at yde den bedste juridiske rådgivning, men vi føler os også forpligtede til at hjælpe, hvor vi kan. Derfor arbejder vi med især social CSR, hvor vi yder juridisk bistand pro bono.

​​Retshjælpen i Norddjurs Kommune

Vi deltager i den offentlige retshjælp i Norddjurs Kommune – også kaldet Advokatvagten, som er åben hver torsdag fra kl. 16-17 (eller til alle har været inde, hvis der er mange). Det foregår i et mødelokale på Rådhuset i Grenaa, hvor vi sammen med to andre advokatfirmaer skiftes til at rådgive.

Man kan henvende sig anonymt, idet man ikke behøver at opgive sit navn, såfremt man ikke ønsker det. Der kan spørges til alle former for juridiske områder, og hertil giver Lindhardt Steffensen råd og vurderer, hvorvidt man har en sag, det kan betale sig at gå videre med og forklarer, hvordan man kommer videre.

Vi føler os forpligtede til at yde den bedste juridiske rådgivning, men vi føler os også forpligtede til at hjælpe, hvor vi kan.