Sidste udkald for generationsskifte af familieejede virksomheder til lav gaveafgift.

Udsigt til større skatte- og afgiftsbyrde for generationsskifter

Regeringen står umiddelbart fast på sit forslag om at tilbageføre de skattelettelser på generationsskifter, som den tidligere borgerlige regering vedtog i 2017. Indtil da havde bo- og gaveafgiften ligget på 15 %, men med loven fra 2017, skulle bo- og arveafgiften ved generationsskifter for familieejede virksomheder gradvist nedsættes til 5% frem mod 2020.

Ved lovens ikrafttræden ændredes bo- og arveafgiften ved de omfattede generationsskifter med det samme fra 15% til 13% og dette med tilbagevirkende kraft fra og med 1. januar 2016. hvor den borgerlige regering havde en ambition om en total afskaffelse af beskatningen.

Med de seneste udmeldinger forventes det, at bo- og arveafgiften tilbageføres til 15%, hvorfor der kan være mange penge at spare ved at gennemføre generationsskiftet forinden sådanne nye regler vedtages.

 

Kom i gang med dit generationsskifte allerede nu

En tilbageførelse af bo- og arveafgifterne er med til at vanskeliggøre generationsskiftet, som er en proces, der er i forvejen kræver nøje planlægning og omfatter flere komplekse juridiske og økonomiske problemstillinger. Med andre ord er det på høje tid at komme i gang, såfremt du går med tanker om et generationsskifte af din virksomhed og gerne vil gennemføre et sådant forinden gaveafgiften stiger.

Lindhardt Steffensen Advokater sikrer sammen med virksomhedens øvrige rådgivere, at generationsskiftet planlægges og gennemføres på den mest fordelagtige for netop din virksomhed.

 

Kontakt os gerne for en drøftelse af dine muligheder.

Kontakt en af vores specialister

​Du er altid velkommen til at kontakte Lindhardt Steffensen Advokater for eventuelle spørgsmål.
Jørgen Lindhardt Steffensen

Jørgen Lindhardt Steffensen

Advokat (H), Partner
Læs mere
Mette Haase Lindhardt

Mette Haase Lindhardt

Advokat (L), Partner
Læs mere